Du kan betale med disse kreditkort
Plan B

Brems klimaforandringerne ved at redde regnskoven

Til trods for, at regnskoven blot dækker en lille brøkdel af landjorden på kloden, har over halvdelen af verdens plante- og dyrearter deres naturlige habitat i de urgamle regnskove. Derudover optager de store trækroner i regnskoven store mængder C02 og omdanner til ilt. Det er derfor katastrofalt for klimaet og symbiosen mellem planter, dyr og mennesker, hvis den massive fældning af regnskovene ikke stopper.

I en verden, der er drevet af forbrug og kapitalisme, er regnskoven blevet den store taber. På blot få år er verdens regnskove næsten blevet halveret for at tilfredsstille menneskets behov for penge og forbrug. Derfor ønsker vi at gøre op med hele den måde, vi tænker på og indretter vores samfund. Du kan være med til at redde regnskoven ved at støtte op om vores arbejde.

Her på siden kan du læse mere om:

  • Hvilken betydning regnskoven har for det globale klima og økosystem
  • Hvordan vi med PLANEN ønsker at redde regnskoven ved at ændre samfundet

Vil du vide mere om Planen for et nyt samfund, hvor bæredygtighed og harmoni skal træde i stedet for kapitalisme og forbrug? Så læs mere her om vores arbejde her på siden og del dine tanker med os!

Læs mere her

Regnskoven er et unikt økosystem, der ånder

Det unikke ved regnskoven er, at den er et af verdens absolutte ældste økosystemer. Igennem mere end 60 mio. år har det rige plante- og dyreliv udviklet sig til det, som det er i dag. Det er derfor umuligt at genskabe et lignende miljø andre steder. Samtidig vil den globale opvarmning eksplodere, når de store regnskove ikke længere kan optage de store mængder af menneskeudledt CO2, som de gør i dag.

Trækronerne i de sydamerikanske regnskove binder nemlig ca. 100 gigaton CO2. Det er 10 gigaton mindre end for blot to årtier siden. I samme periode har rydningen af regnskoven været så voldsom, at op til 20 procent af verdens samlede CO2-udslip kommer fra skovrydningsindustrien. I takt med at regnskoven fældes, accelererer klimaforandringerne således på globalt plan.

Tag ansvar og vær med til at redde regnskoven

Vil du være med til at stoppe de alvorlige klimaforandringer, som følger i kølvandet på rydningen af regnskoven? Så er der meget, vi kan gøre i fællesskab. I Planen udlægger vi en vision for et bæredygtigt samfund, hvor vi vil ændre tendensen til, at samfundet er drevet af penge, forbrug og tvunget arbejde. Vi skal tilbage til kernen i form af en højere balance mellem dyr, mennesker og planteliv.

Du kan være med til at tage ansvar for regnskoven og det globale klima ved at tænke bæredygtigt, hvis det er nødvendigt at købe produkter, der helt og delvist stammer fra regnskoven. I dit nærmiljø kan du også gøre en forskel. Du kan f.eks. fjerne fliserne og græsplænen i din baghave og i stedet plante frugttræer. Det vil både gøre dig selvforsynende og bidrage til at holde temperaturen nede.

Vær med til at forme regnskovens fremtid!

Her på hjemmesiden finder du mere information om, hvordan du kan være med til at få regnskoven væk fra sin nuværende kurs mod ødelæggelse. Har du spørgsmål til, hvordan du kan implementere Planen i din hverdag eller forslag til, hvordan den kan forbedres, er du også altid velkommen til at kontakte os. Ring blot på 40 42 71 89 eller send en mail til mail@compactree.dk.

Læs mere her

Hvem står bag

Bag Comebacktreeman.dk står personer, der har erkendt, at vor menneskeskabte kasse- og systemtænkning bør revideres og ændres for, at kunne bevare Jorden som levested for nulevende arter.

 
Copyright © 2011 Come Back Tree Man - En del af Compac Tree ApS
Højvang 4 • 5560 Aarup • Tlf. +45 64 43 12 89 • Fax. +45 64 43 18 89 • Mail@compactree.dk | Mere om Come Back Tree Man