Du kan betale med disse kreditkort
Plan B

Klimaproblemer er en alvorlig trussel vi bør gribe ind overfor

Er du også stærkt foruroliget over jordens klimaproblemer? Vi er desværre utvivlsomt i gang med at ændre på jordens klima, og den globale gennemsnitstemperatur er steget 0,6 grader i løbet af de sidste 100 år. Der kan naturligvis forekomme naturlige variationer i klimaet, men disse ændringer, som vi i dag er vidne til, overstiger ganske klart niveauet for naturlige variationer. Muligvis har 1990’erne været det varmeste årti siden omkring år 1000.

Vi mener derfor, at det er essentielt at gribe ind nu! Vi argumenterer for, at udviklingen med de stigende klimaproblemer kan vendes med ændringer i vores kultur og samfundsstruktur. Vi har et praktisk forslag til løsning af klodens klimatiske problemer, der tager udgangspunkt i, at mennesket er socialt og ansvarligt. Jordens overflod har aldrig lært os begrænsning, men med fantasien og intellektet kan vi lære at indrette selvjusterende systemer, som både fremmer og beskytter jorden. Klimaproblemerne skabes måske af ”systemfejl” – noget kulturelt.

Her på siden kan du læse mere om:

  • Den store CO2mængde i atmosfæren og hvordan vi begrænser den
  • Hvordan forurening kan begrænses ved at stoppe umødig bilkørsel

Vil du vide mere om vores vision for Danmark og vores plan, så vi kan sætte en stopper for de store klimaproblemer? Læs mere her på hjemmesiden under PLANEN.

Mere om planen 

Store klimaproblemer med ekstrem høj CO2-koncentration i atmosfæren

Vores kultur bygger i dag på tanken om hele tiden at stræbe mod højere lønninger, og mange mennesker arbejder mere og mere hele tiden med det mål for øje, at få flere penge mellem hænderne. Det gør vi med henblik på større og større forbrug, hvilket forårsager øget produktion med en stadigt stigende udledning af CO2 til følge. Koncentrationen af CO2 i atmosfæren er den højeste i de sidste 420.000 år, og man mener faktisk, at det er den højeste i de seneste 20 millioner år. Dertil er drivhusgasserne også forhøjede.

De skræmmende tal og alvorlige klimaproblemer kan vi bekæmpe ved flere tiltag og ændringer i vores kultur. Ved at arbejde mindre, får vi ikke alene mere værdifuld tid sammen med vores familie og venner, vi får også færre penge mellem hænderne og mindre unødigt forbrug. I dag er der en stigende ’brug og smid væk’ kultur, der er enormt ressourcekrævende og belastende for miljøet. Med færre penge vil vi kun købe det absolut nødvendige. Det vil sænke fabrikkernes CO2 udledende produktion markant.

Unødig bilkørsel forværrer vores klimaproblemer

Hvem tager ikke lige bilen til et lille ærinde, eller bilen på arbejde i stedet for det offentlige? Det er der garanteret mange mennesker, der kan svare ja til. Vi mener, at ændringer i fartgrænserne kan være en faktor til at begrænse unødig kørsel. Det er væsentligt, da biler står for en stor del af forureningen, der forværrer vores klimaproblemer. Vi foreslår, at fartgrænserne sænkes til 30 km/t i byerne, 60 km/t på landevejene og 90 km/t på motorvejene. For med de hastigheder, hvem gider så køre unødvendigt?

Vi foreslår fx også at sænke temperaturen inden døre; prøv med en grad af gangen i hjemmet. Du finder hele vores plan og forslag til ændringer, der kan bremse de alvorlige klimaproblemer her på hjemmesiden, hvor du også kan dele din mening med os.

Se mere her

Hvem står bag

Bag Comebacktreeman.dk står personer, der har erkendt, at vor menneskeskabte kasse- og systemtænkning bør revideres og ændres for, at kunne bevare Jorden som levested for nulevende arter.

 
Copyright © 2011 Come Back Tree Man - En del af Compac Tree ApS
Højvang 4 • 5560 Aarup • Tlf. +45 64 43 12 89 • Fax. +45 64 43 18 89 • Mail@compactree.dk | Mere om Come Back Tree Man