Du kan betale med disse kreditkort
Plan B

Klimaet er kraftigt forandringstruet og vi må nedbringe belastningen

Klimaet er under forandring! Politikere og forskere diskuterer hvordan og hvorfor, men handling er der for lidt af. Vi mener, at mennesket aldrig har lært mådehold, men blot har taget for sig af jordens overflod. Heldigvis kan mennesket via sit intellekt lære at tage bestemte forholdsregler, så vi kan redde klimaet fra den koalitionskurs, det er på nu.

Vi har fremlagt en vision, hvor Danmark som mønsterland er rollemodel for resten af verden med radikale ændringer i samfundsstruktur og – kultur går forrest i kampen for at redde klimaet.

Her på siden kan du læse mere om:

  • Truslen mod klimaet
  • Hvordan vi kan sænke CO2-udledningen

Læs mere om visionen for Danmark og vores plan her på hjemmesiden, hvor du også kan dele din mening med os om klimaet og de mange problematikker omkring klimaændringerne.

Læs mere her 

Klimaet trues af den stigende forurening

Koncentrationen af CO2 i atmosfæren er den største i de sidste 420.000 år og muligvis meget længere. Gennemsnitstemperaturen er steget med 0,6 grader i løbet af de sidste 100 år og uden indgreb forudsiger undersøgelser, at den globale gennemsnitstemperatur vil stige mellem 1,4 grader og 5,8 fra 1990 til 2100. Som følge heraf vil havene stige mellem 9 og 88 cm i perioden. Det store spænd mellem 1,4 og 5,8 skyldes, at forskerne er uenige om, hvor kraftigt klimaet reagerer på den stigende koncentration af drivhusgasser.

Uanset hvad, er der ikke tvivl om, at ændringerne er alvorlige for klimaet – tvivlsspørgsmålet ligger kun i gradbøjningen af katastrofal. En lang række økosystemer og dyrearter er truede, hvis klimaet ændrer sig så hurtigt, at de ikke kan nå at tilpasse sig. Dertil kommer det stigende antal tørker og oversvømmelser, som især går hårdt ud over udviklingslandene.

Hvordan sænker vi CO2-udledningen og redder klimaet?

I vores vision fremsætter vi en lang række punkter, der alle leder hen mod det fælles mål: at nedbringe belastningen på miljøet og redde klimaet. Det er centralt, at folk nedsætter deres forbrug og den ressourcekrævende brug og smid væk kultur. Det, mener vi, kan løses ved, at folk ganske enkelt får færre penge! Arbejd mindre og stop tendensen til stigende lønninger. På denne måde får vi alle sammen også mere dyrebar tid sammen med vores familie og venner.

Dertil har vi en lang række andre forslag som fx, at vi gradvist sænker indetemperaturen, så der skal produceres mindre varme. Som et andet eksempel foreslår vi en nedsættelse af fartgrænserne til 30 km/t i byerne, 60 km/t på landevejene og 90 km/t på motorvejene. Det er ikke hastigheder, hvor folk gider køre unødigt rundt i deres bil, hvor de ellers kan tage cyklen eller det offentlige.

Vær med til at forme vores plan for klimaets redning

Læs alle vores øvrige forslag til ændringer i levevis og samfundsopbygning her på hjemmesiden. Del din mening med os! Har du spørgsmål eller kommentarer, er du nemlig altid velkommen til at kontakte os på telefon 40 42 71 89 eller mail: mail@cpmpactree.dk.  

Klimaet er under kraftige, negative forandringer

Læs mere her

Hvem står bag

Bag Comebacktreeman.dk står personer, der har erkendt, at vor menneskeskabte kasse- og systemtænkning bør revideres og ændres for, at kunne bevare Jorden som levested for nulevende arter.

 
Copyright © 2011 Come Back Tree Man - En del af Compac Tree ApS
Højvang 4 • 5560 Aarup • Tlf. +45 64 43 12 89 • Fax. +45 64 43 18 89 • Mail@compactree.dk | Mere om Come Back Tree Man