Handlefrihed bør bremse menneskeskabte klimaændringer
Handlefrihed er kraften til selv at tænke og handle. Det bør vi udnytte i forhold til at redde jorden fra de menneskeskabte klimaforandringer. Tro ikke, at løbet allerede er kørt, for det er ikke for sent at gribe til handling. Det, der nu skal redde jorden og vores fortsatte eksistens, er menneskets intellekt og fantasi. Vi skal indrette selvjusterende systemer, som fremmer og fortsat beskytter jordens ydeevne. Forhåbentlig er selvdestruktion ikke vor arts genetiske kulmination!
Vi tror på, at vi kan ændre klimaets kurs. For mange af vores problemer skyldes ikke genetiske ”systemfejl”, men snarere noget kulturelt. Vi har derfor udarbejdet en plan for, hvordan mennesket kan ændre adfærd. Nu gælder det om, at vi alle skal bruge vores handlefrihed og acceptere samt foretage en forandring – uden at blive tvunget.
Her på siden kan du læse mere om:
- Hvordan hvert land fik handlefrihed efter COP15
- Hvordan demokratiet og samfundet kan spænde ben for os
Læs mere om PLANEN her på hjemmesiden og se, hvordan du kan udnytte din handlefrihed til at begrænse de fatale klimaforandringer.
Handlefrihed i hvert land
Klimatopmødet her i Danmark mellem verdens politiske ledere, COP15, understregede omfanget af de klimatiske ødelæggelser, livet på jorden udsættes for, idet mødet manede eventuelle tvivlsspørgsmål om dette i jorden. Det politiske resultat af COP15 var, at hvert land har handlefrihed. Forstået på den måde, at hvert land blev stillet frit i indsatsen for at reducere de menneskeskabte klimaforandringer. Dette bør udnyttes konstruktivt, og vi har derfor lavet et praktisk forslag til en løsning af klodens og menneskehedens klimatiske problemer i form af PLANEN.
Mennesket er en social og ansvarlig dyreart, men jordens overflod har aldrig lært os, at vi skal begrænse os. For at tillære os denne begrænsning må vi bruge fantasien og intellektet til at indrette selvjusterende systemer. På denne måde kan vi udnytte handlefriheden til at tillægge os selv nye vaner.
Hvorfor kan vores handlefrihed have svært ved at blive udnyttet?
Spørger du dig selv, hvorfor vi med vores handlefrihed er vidner til de store problemer, jorden befinder sig i pga. CO2-udledning? Hvis vi betragter det nøgternt, er de etablerede kræfters manglende succes helt naturlig. Disse kræfters politikker har ført til de problemer, som jorden befinder sig i. I selve grundtanken bag demokratiet er der nemlig indbygget interne spændinger og en evig uenighed, fordi alle stemmer skal høres og afvejes.
Udenrigspolitisk beskæftiger man sig med andre styreformers fejl. Modsætninger, der dyrkes mellem systemer, partier og mennesker levner ikke det begrænsede menneskelige intellekt kræfter til at beskæftige sig med det helt nære. Eller så at sige den gren, vi sidder på. Vi er i stedet styret af kapitalismens interesser, og vi har travlt for at nå et tjene samt bruge endnu flere penge.
Læs mere her på hjemmesiden om, hvordan vi konkret kan ændre denne udvikling ved at følge Planen. Har du spørgsmål, eller vil du dele din mening med os, så skriv til mail@compactree.dk.


