|
Vi planter træer
Penge planter ingen træer - dertil skal bruges en spade ... simpelt.
Men kan det betale sig?
Jordens klima er reguleret af træer, skove og plantevækst. Hvis kloden ikke var dækket af planter, var den løse jord for længst løbet eller blæst ud i havet. Jorden ville have været en stenørken.
Gennem fem tusinde år, har vi fjernet skov, opdyrket jorden og lagt den om til græsning. Jorden er som følge af skovrydning blotlagt - sand, jord og ler skyller ud i havet, næringsstofferne forsvinder, regnen ophører, ørkenen breder sig.
Alle, der har haft med skov at gøre, ved det godt.
Vi har ikke grebet ind, trods det, at vi vidste bedre. Det er vi flove over.
Derfor bør vi stille os til rådighed, med alle de midler, frø, planter, arbejdskraft og maskiner, der skal til for, at rette op på skaderne.
Du kan selv være med! Fjern de fliser og græsplæner, der dækker jorden i din have og plant buske og træer således, at nedsivningen forøges og de overskydende nedbørsmængder formindskes.
Plant frugttræer og frugtbuske, så en del af den mad du fremtidigt skal spise, ikke længere skal fragtes omme fra den anden side af Jorden. Fortæl om dine æblers høje værdi, beskyt dem, så også gadens børn gider stjæle dem og spise dem!
Sænk temperaturen i din by ved, at plante i din have - træers fordampning køler.
Spis mindre kød, så de områder i verden, der i dag er forvandlet fra skov til græsarealer, igen kan plantes til. Træer er den eneste effektive ”teknologi”, der via fotosyntese tilbageholder og vedvarende binder C (kulstof) fra CO2 og som afgiver O2 (ilt) til atmosfæren.
Træer er den eneste effektive ”teknologi”, der med sine både overfladiske og dybtgående rodsystemer sikrer, at flade såvel som kuperede jorder beskyttes mod ned- og udvaskning hele året og gennem årene.
Træer regulerer gennem deres opsendelse af vanddamp og aerosoler i atmosfæren, jordens skylag og dæmper dermed temperaturen. Skydannelsen over skovene ved Ækvator sker daglig og skyer fortsætter op til stor højde. Vandampen fryser til iskrystaller, som reflekterer solens stråler på samme måde, som isen på polerne. Regnskovene har stabiliceret jordens klima i 130 mio. år.
En fuldmoden skov, kan - afhængig af hvor vi er i verden - indeholde 200 ton vand pr. ha. Hertil kommer den fugtighed, som trævæksten holder i bevægelse i atmosfæren over skoven, den kan være så høj som 300 ton vand pr. ha. Store skovarealer der binder 500 ton vand pr ha. kan sænke vandstanden i verdenshavene – hvis vi ikke passer på! Skoves fordampning bringer nedbør endnu længere ind i land.
Brug træ med omtanke - men brug træ! De træer, der lige nu jorden over dør på grund af klimabælternes forskydning, skal ikke rådne op – for derved frigøres endnu mere CO2.
Glæd dig: Skoven er Jordens fineste økosystem. Variationen mellem søer, enge og åbne arealer bevirker, at skoven huser flere arter af alle slags, end noget andet økosystem på Jorden. Den er et rent paradis!
- men er intet værd, som det nuværende Pengesystem er "skruet" sammen.
I Planen: Du bestemmer! får du betaling for at benytte og løn for at pleje og beskytte.
|