15. marts 2010

Planen for Visionen: Danmark (og omliggende øer ) som et Mønstersamfund, er færdig.

Forklaringer på fremgangsmåde og arbejdsform for innovative ses herunder. 

Læs venligst det med Blåt, før du snupper Planen - for nu er det dig, der bestemmer det videre forløb.   

Det viste sig umuligt … Alle landets store aviser havde klare begrænsninger på indlægs længde, indholdet og ikke mindst det antal læserbreve, man bragte. Man kunne kun bringe sit indlæg i én Avis, de udbad sig eneret eller patent på ens mening ….  De dage jeg forsøgte, var der 400 flere ønsker om, at komme til orde end aviserne hver især havde ”plads” til.

Jeg var altså nr. 400 i køen … i ”alle talerør” … folk skreg efter Ytringsfriheden! Avisernes medarbejdere havde røde ører, de var flove.

Hvad gør man så? Når man i bund og grund er genert? Når man synger dårligt og ikke er ”en ung blond pige”?

Jeg husker min fars ord når vi børn i munden på hinanden forfægtede ytringsfriheden:

”Ytringsfrihed er at gå ud i sin egen have, grave et hul i jorden og råbe ned i det!”  

Nu slog det mig! Jeg er da simpelthen for dum – jeg har penge nok – Sæt en annonce i avisen! Så er der jo også ”stadig” plads til de andre.  

Du er nr. 399. i køen …

Fordelen ved, at have penge er, at du kan skide Ytringsfriheden en lang march – for med penge, har du Handlefrihed.

I min første annonce, en annoncering efter ligestillede - satte jeg mig det personligt mål  at udforme” Et system, der vil snyde en selv, hvis man snyder systemet, vil kunne vedligeholde sig selv, fordi vi vil hjælpe hverandre til ikke at snyde, frem for det modsatte.”

Jeg kendte retningen, men ikke målet og derfor ej heller den præcise vej eller midlerne. Men jeg var overbevist om, at min offentlige stillingtagen ville befordre andres måske langt bedre tanker om snart, at ændre de bestående systemer til det bedre.

Jeg udfasede arbejdet i min virksomhed til samarbejdspartnere, medarbejdere og efterkom kun de mest påtrængende kunders ønsker. På www.compactree.dk angav jeg på Nyhedsbrev, hvilke planer jeg havde og bad kunderne hjælpe sig selv. På denne måde fik jeg de fornødne timer fri til, at rejse Europa rundt for at se på de døende skove og tale med mine udenlandske kolleger. Situationen var langt værre end forventet, der var og er overalt lagt bånd på ytringsfriheden om træernes tilstand, handling var bydende nødvendig.

En af overskrifterne i den første annonce lød: ”Vi, der sidder på ressourcerne, skal nok klare os – endnu – engang ….”   Hermed menes, at det er os praktisk begavede, der rydder op og bygger op efter katastroferne, der kan forskellige håndværk, der klarer os. Men hvorfor altid starte forfra ????

I Søndagsavisen havde jeg læst, at man bare skal gå i gang, hvis man vil opnå et resultat. En ide fødes ikke færdig, det er gennem processen den modnes og færdiggøres. Denne arbejdsform kender jeg fra mit øvrige virke, de opdagelser og forbedringer jeg har lavet på dyrkningssystemer i skovbruget, de maskin- og systemløsninger jeg som fabrikant har udviklet, er sket i samarbejde med mine medarbejdere, brugeren, kunden – i fuld offentlighed. Markedsføringen er vigtig, men må ikke gå ud over arbejdsfreden. Internettet er ideelt til at holde interesserede informeret og hjælpe andres viden frem – mange går jo med præcis de samme tanker. 

Det er det samme hver gang. Ingen tror på nye ideer. Det skal bevises, at ideen ikke begrænser, at den ikke fordyrer, at den ikke besværliggør, at den hurtigt er tjent hjem.

Hver enkelt person skal overbevises – hver enkelt.  

Det vigtigste i et udviklingsforløb er, at man ikke træder vande, at man konstant er i et positivt flow og ikke beskæftiger sin hjerne med problemer, den ikke har data nok til at løse. Det drejer sig om, at indsamle data, lave delløsninger som så kan samles til hele løsninger. Formuleringen er vigtig, ellers glipper forståelsen, sammenhænge tabes.

Selv gribes man af en tilfredshed – ja nærmest en lykkefølelse - når det færdige billede viser sig.

Når man først er tilfreds, er man ikke længere objektiv og kan ikke komme længere med sin prototype alene.

SÅ ... Færdig og færdig ...

Nu mangler jeg SPARRING for - fra den enkelte positive - at modtage de forslag til ændringer, der kan gøre produktet helt perfekt så de, der springer til først også får det fulde udbytte. Denne ide, der drejer sig om det enkelte menneskes begrænsning er (sandsynligvis) problematisk. Begrænsning er ikke en del af menneskets normal funktion, den finder løbende sted gennem vor hverdag i en blanding af dialog, hensyntagen og konkurrence.

Selvom dette system, Planen - med tilretninger - rent faktisk : 

Ved at reducere arbejdstiden, kan fjerne konkurrence, øge kvaliteten på tjenester og produkter, forøge tiden til familiært samvær, undervisning og indlæring, fjerne kriminalitet, snyd og bedrag, øge tilgangen og udviklingen af nye energiløsninger OG restaurere Naturen – alt i en plan. 

- Men der er ingen garanti for succes.

Som et opkøbt patent ligger den (eventuelt) gode ide i skuffen – hvis den ikke udbredes.  

Mennesket er meget følelsesstyret væsen. Generer du et moderne medmenneske bare en lille smule – en lille bitte smule – selv om parterne notorisk har de samme mål og ønsker, går vedkommende den anden vej – uden først at spørge ind til, HVORFOR du agerer, som du gør. Vi er utroligt SELVOPTAGNE. For at aktivere WWF, Verdensnaturfonden, har jeg annonceret med den eneretsbeskyttede Panda og de eneretsbeskyttede WWF bogstaver. Verdensnaturfonden valgte ikke blot konflikten, Verdensnaturfonden forsøger med snyd og dokumentfalsk, at slå plat på deres ”eneret” til Pandaen, gennem den nu 5. retssag mod mig. De Redskaber og Systemer vi gør brug af, har for længst taget magten fra os.

Til sidst giver også jeg op, dækker mig og retter ind. Her symboliseret ved ”min” egen hjemkøbte, nu الحجاب dækkede Panda, der som øremærke bærer de eneretsbeskyttede tegn, som lovgivningen forbyder mig at vise.  

De fleste af de, jeg har haft kontakt med, vil Kloden det bedste – på lige netop deres måde – der er ikke plads til kompromis – og løn/ penge skal man bestemt have for sin indsats. De annoncer jeg har bekostet for, at gøre opmærksom på de problemer vi står i, er til gengæld ikke fradragsberettigede, de har ikke resulteret i en økonomisk gevinst i min virksomhed.

Formuleringen, at vi i ”organisationen” Comeonsense ”diverse”  arbejder frivilligt, er en sandhed med modifikationer. (Læs: det er løgn!) Alle ”deltagere” er blevet aflønnet med det, de bad om – ingen har arbejdet gratis.

Netop dette ved det moderne mennesket og det moderne system så dominerende træk, er lagt ind i Planens tre konti. Vi gør alt for Penge og kun for Penge. Naturen rager os en pind! I Planen er plads til alle – men dine positive tiltag støttes af andre. Snyder du på vægten, lander dine midler på Naturens Konto.

Ind imellem dataindsamling, formulering af del og mellemløsninger, er det nødvendigt at slappe af – at beskæftige sin hjerne med noget andet – så man ikke fristes til, at drage for hurtige konklusioner før en rød tråd af sig selv dannes.

Som bibeskæftigelse "studerer" jeg, om mennesket er et Intelligensvæsen, på den måde vi normalt definerer intelligens, nemlig med evnen til, at løse nye problemer. 

”Mit” projekt er nu ”færdigt”, det vil sige sparringsklart. Jeg er ikke længere objektiv.  Det er en dynamisk jordnær Plan, som jeg med min erfaring og mine evner, sammen med andres input gennem 50 år har kunnet stykke sammen. Jeg har i den tid aldrig mødt et menneske, som ikke på et eller flere områder havde gode evner eller intelligens, men spørgsmålet er, om vi som gruppe er begavede?

Om mennesket i flok, eller i flere flokke - er et intelligensvæsen - der kan lære af andres fejl, se årsager og virkninger, agere inden det er for sent, debattere åbent og ærligt – sådan som vi påstår, at vi gør i hverdagen, mangler jeg fortsat at få besvaret – kollektivt.  Medens jeg roder videre med DET projekt, rydder jeg stille og roligt op i links, der henviser til nu lukkede sider, så det hele forhåbentligt snart virker overskueligt.  

Jeg synes, at regeringen skulle tage ”værdidebatten” op igen – rigtigt fremlagt, vil folk naturligvis reagere.  

Som jeg har forstået det Danske samfund, har nyhedsmedierne påtaget sig opgaven at formidle nyheder, f.eks. når en fodboldfan springer over hegnet, nå en person løber nøgen på banen (igen), når en ny ung pige blotter bryst eller røv, når et ungt par opsætter et kamera i deres soveværelse, når endnu en er endnu en utro, fortsæt selv listen …  

Kun hvis den flok, der styrer medierne synes … at vi fortsat skal være dumme, forbliver vi dumme.

Som enkelt menneske, kan man ikke gøre meget og alligevel er vi mennesker meget, meget bange for hinanden. Jeg fatter ikke, det ligger udenfor min ellers livlige fantasi – at vi mennesker ikke er BANGE for vor egen adfærds virkning på vor egen fremtid.

Alle, der kan se og høre, er i dag vidende om, at vi har fældet for mange træer, at vi er blevet for mange med et for stort forbrug, at vi bruger uforholdsmæssig store midler på krige vi aldrig fører, drivhusgasser eller ej, jeg fatter ikke, at vi TØR.

Lad os gå i krig med at plante træer, så de voldsomt gavnlige effekter som ny vegetation medfører retter op på i det mindste nogen af de skader, vi har påført Planeten.

Naturgenopretning i stedet for værnepligt.

Du skal ikke være i tvivl. Selvom jeg ELSKER Skoven og Naturen, planter jeg ikke et eneste træ, førend det nuværende værdisystem, pengene er omlagt til Moder Jord værdi – det betaler sig ikke.

”Ytringsfriheden”, som satte gang i mit ”projekt”, er ikke eksisterende – det er et totalt tomt og ligegyldigt begreb – det er mulighederne for, at LYTTE, at FORMIDLE og OMSÆTTE TIL HANDLING, der er interessant.

Ytringsfrihed er ren SELVOPTAGETHED. Det, du her læser, kan sagtens tolkes som Selvoptagethed – sagtens. Selv mener jeg, at tale den umælende Naturs sag.

Det er kun det, at blive hørt, der betyder noget og det er kun, når levende svarer og videreformidler, at udsagn får værdi og får tilført ny energi.

Og hvis der er Penge i det – at det udmønter sig i Handlefrihed. 

Frihed til at handle, lære og være efter Planen, Du bestemmer!  naturligvis mod BETALING!

Må du få det liv, du ønsker - for alle vi andres skyld.

Tak for denne gang.

Venligst     Claus Thomsen