Psykologerne siger, at man skal sige fra! Er du enig? , så gå til Det er hårdt, nærmest uovervindeligt ..

Hvis ikke. så spring til den del, som kritikkerne roser   - Efter skoletid, scroll ned,  

Naturen er det bedste vi har, nu siger den fra: 

Mennesket tænker kun på sig selv, artsfælden og de arter, der kan udnyttes til vor fordel.

Vi æder som insekter, mus og elefanter, alt omkring os. 

Alle dyr, er renlige med sig selv – bevidste om sig selv – som os, venlige overfor hinanden. 

Mere end andre dyr, er vi selvoptagede, optagede af artsfældens focus på os. Som det eneste dyr, parrer vi os med os selv, køn eller ikke køn, gammel eller ung - eller selv med billeder - døgnet rundt.

Man kalder det ”kærlighed.”  

Sådan har det ikke altid været. Men, det er sket hver gang, en kultur bryder sammen – civilisationen nedbrydes, ingen griber ind. De der sidder på flæsket ved, at vi lige skal have en rask lille krig. Enten en smadre/ slå ihjel – krig – eller måske bare – den kloge snyder den mindre heldige – økonomisk – konkurrencekrig.

Så bliver vi alle Å – så lettede og glade, men har fået livet ødelagt – indtil vi igen, bare parrer med alle – i ”kærlighed”.

OS, som intet tab lider – ved rettidig omhu begynder nu, at kikke efter andre løsninger … igen …

Det er OS, der lægger krop til krige … Det er OS, der fremstiller maskineriet …  Det er OS, der rydder op … Det er OS, der bygger op … 

Det er OS, der bygger op, til den næste profitable konflikt.

-         forældet og utidssvarende beskæftigelse,

en forældet konkurrence -,

en forældet sammenværdsform. 

Hvad med lidt ”kærlighed”? 

Røvhullernes klub, som jeg kalder den gruppe af fabrikanter og pengeforvaltere, jeg også selv er en del af, er ikke DUMME. De går bare for meget for sig selv i den fjerneste ende af skolegården, vogter på hinanden og laver aftaler om OS, der leger lystigt. 

Det ER faktisk synd for dem. Kvinderne tager dem KUN for pengenes skyld …  

Nu ringer klokken!  

Det er naturligvis ikke første gang … at man har ført krige om ressourcer – træ - naturrigdomme.  

Det er heller ikke første gang, at Nationer – imperier – kulturer bryder sammen på grund af træmangel: 

I Japan indførte man dødsstraf for, at fælde et træ – efter at hugst af tømmer til Krigsborge havde ødelagt skoven. 

Danmark ville forhindre Englænderne, der havde tabt deres ”besiddelser” i Nordamerika og dermed skibstræ, i at nå den Pommerske fyr – skibstræ.

Englænderne snuppede vores flåde – vi havde ingen Skibstræ.

Vræl!  

Børnehaven genfindes i Frankrig Portugal, Spanien, Inkariget, England, Skotland, MF. Romerriget.  

Efter 2. verdenskrig forsvandt det meste træ i Europa.  

Lærte du det i skolen? At krig og overforbrug ødelægger naturen? Bla, bla, bla … 

Vi gjorde … i Ansager.  Vi fik at vide, at Amazon – regnskoven var klimaets motor.  

Frikvarter.  

De små legede ude i skolegården, de større måtte være inde i Aulaen. Det var alt, hvad vi lærte om klasseskel.  

Efter skoletid.   

I en alder af 12 år, kunne man så filosofere over Verdenssituationen - i 1968.  

Jeg undrede mig over, at mennesket med fuld bevidsthed styrede direkte mod sin egen udryddelse.

Problemet, indså jeg, var den ”civiliserede” del. De ville eje alt – kunne ikke få nok.  

I en alder af 12 år, kunne jeg ikke se, hvorledes Pengemaskinen drev folk frem mod afgrunden – og jeg forstod ikke, at mennesket ikke havde nogen bevidsthed. 

Det havde man dengang – i Ansager – i Vestjylland – lige ved Hodde, hvor den gamle skole fra 1831 nu er museum og tæt på Ølgod, hvor det første Andelsmejeri i Verden stadig står. 

I 1975, da jeg lige havde fået min første Motorsav, brænder en skov nord for byen. Jeg suser derop på knallerten … men … der var ikke noget at gøre. 

Flammerne løber lidt nede i bunden … tager fat i de tørre grene … og som en flammekaster eksploderer kronen. Træet, specielt nåletræer indeholder terpentiner, som fordamper i varmen fra ilden i bunden og som en eksplosion, er kronen væk – den grønne krone bliver sort. Ilden sprang mere end en kilometer, over åen, hvor endnu en skov futtede af. 

Bekymring.

Mennesket slår sig selv ihjel – selvstændigt og viljestærkt – som vi plejer – det kan ikke stoppes.

Det, der bekymrer mig, er det fortsatte liv på Jorden – om Jordens klimasystem vil kunne bære. 

Ikke at vi fortsat hugger skoven, for det gør vi jo – som ubevidste dyr.

Nej, det er skovbrandene der ”vinder”. Vi når ikke, at hugge det sidste træ. Tørke, eller tørkeperioder, er en naturlig del af klimaet, sådan har det altid været, men de sidste skove er særligt udsatte, fordi temperaturstigning slår træerne ihjel – måske bare nogle af dem. Fordi insekter, svampe, bakterier og virus dræber enkelt træer, mange træer eller skovområder.

Mere sol til bunden, flere tørre kviste – et lyn – en flaske, en cigaret – en sulten snotdum bonderøv – eller en lige så snotdum investor, drevet af en komplet idiot.

Skovbranden – det er Helvede på jord – alt, alt flygter.

 Det er hårdt, nærmest uovervindeligt …

At skulle bede nogen om noget, SPECIELT dem, der bevidst har profiteret – trods bedre vidende, men vi, der kender konsekvenserne, ønsker, at det kunne være anderledes.

Mennesket, nyklippet, barberet, hvid skjorte og slips må/ anmodes om, bedes om, at rette blikket ud i Verden (fjernsyn), væk fra sig selv (nærsyn), pleje Verden omkring sig (Umweltschutz), i stedet for, at være selvcentreret (se sig selv i spejlet).

Det er en bevidsthedsændring, (i handling), en beslutning, vi skal tage - vi skal gennemføre. Vi tager de bedste dele af menneskehedens adfærdsmønstre rundt i Verden og indlærer dem, forklaring, spørgsmål, indsigt, accept, respekt. (Fjernsyn)

Så er ingen bange for hinanden mere.  Kik op, se folk i øjnene (mænd), nik (Japan) og smil (Planet Earth). 

Vi hilser:   Salem a leikum – det betyder gå med fred – der svares – saleikum salam.  

Pas på pigerne. Alle spejle nedtages, så de, pigerne - også får naturlig opmærksomhed.  

Al gæld afskaffes … det er alligevel vores egen, efter regeringernes tilskud til Bankerne.  

Alle renter afskaffes … det stimulerer grøn vækst, nu kan man plante i naturen og se det gro. 

Eneret – (retten) til en ide du selv har fået, fundet eller vundet – bortfalder. Nu kan vi forbedre verden – der ligger mange ideer rundt omkring.  

Penge i fysisk form, afskaffes. En ældgammel værdi, dit Talent – genindføres, men kun i ikke fysisk form.  

Alle får en digital ydelse, en gang om måneden, fra Dronningen, så samlingspunktet ikke forsvinder ud af billedet. På denne måde bevares Kronen. (mønten, monarkiet, ledelsen/ repræsentationen/ manifestationen ). Halvdelen af denne ydelse, kan man anvende på sig selv – den anden halvdel, SKAL anvendes på Andre, Projekter, Natur – retur, eller tilbage til Kronen.

Vi har nu, hvad vi skal bruge og bestemmer nu, hver især – ikke ved snak alene, men ved handling/ overførsel/ betaling, hvordan ”samfundet” skal udvikle sig.

Den evige stræben, den evige mangel, forråd der bliver til forrådnelse, mursten og hegn - forsvinder.

Pengeophobning kan ikke finde sted. Kontoen ryddes hver den 30.   

Fryden ved forandring, glæden ved at give, glæden og forpligtelsen ved at modtage ønsket om at bevare og forbedre Samfundets muligheder,– til næste måned, den horisont vi om biologiske væsener reelt har – gøres dermed automatisk til lang sigt, og erstatter de ”ubegrænsede livsvilkår”, som Jordens naturlige overflod via evolutionen, har nedlagt i os.  

Din ”naturlige andel”, er det du har i dag, i ”samfundet” – men - dit Talent for egne gøremål og dit Talent for ”samfundsudviklingen” bliver nu synligt for alle.  

Jo større Talent, jo flere forskellige Talenter, jo mere respekt, opmærksomhed, selskab.  I Landsbyen vi kommer fra, stammen – ved alle alt om alle.

Det er helt ufarligt, vi er vant til, at holde på hemmeligheder, klare tingene internt i den gruppe vi tilhører, vær åben. A.P. Møller har, sammen med andre Fonde vist os vejen. Skattefrihed samler utrolige værdier og muliggør betragtelige investeringer.

Nu lægger vi alle æg i en kurv – Danmark – og viser dermed andre, der har færre Talenter end OS – hvordan man bliver et stærkt Samfund. 

Samfundsydelsen dækker, at vi fortsat har ansvaret/ råderetten/ arveretten for den Jord, den Skov, den Virksomhed, som vi i forvejen driver/ dyrker/ sejler rundt med og dermed ansvaret for produkter og følgevirkningerne heraf.  

Er der mening i det du laver, gode produkter, gode arbejdsforhold, tryghed, fremtid, læring, variation, spændende kolleger, rejseoplevelser, en verden, der ikke kan undvære dig og spørger efter dig?  

Du må ikke friste, så bliver du taget …  Din gruppe/ dit hold/ dit forhold siver ud, hvis dem der kender dig bedst, ved, at du er uforsigtig/ sløser/ skader samfundet.  

Samfundet, defineres nu: Jorden og alle Jordens levende Skabninger.

Du må ikke stjæle/ forringe/ beskadige Samfundet.  

Sanktionen er, at Samfundsydelsen ophører. Andre, der har vist større omhu, overtager, du må klare dig selv.   

Alt er således ved det gamle – jo mere Du har i Spil – som ikke gror ”af sig selv” - jo mere kan du tabe eller stå alene med.  

Pengene styrer ikke verden – det gør den siddende Verdensregering. De kører efter den grundbog, hvor Talent som betalingsmiddel er beskrevet. Et par citater:  

• Du skal elske din næste som dig selv!   
  
• Ordet SKAL betyder alt, du gør IKKE det du SKAL – frivilligt. 
  
• Slår nogen dig på den ene kind, da vend den anden kind til.  
  
• Dum strategi, fører til drilleri, vold og slaveri.  
  
• Kom hviledagen i hu, at du holder den hellig!  
  
• Du skal altså arbejde 6 dage om ugen. 
  
• Lad de små børn komme til mig! Ja – så de kan blive hjernevaskede slaver.  

Mennesket er efter samme bog, skabt i Guds billede.

Her er Gud, i en foretrukket udførelsesform, som det hedder i Patentsproget.  

"Dråben, der får bægeret til at flyde over", missing link, Lone mangler af sende billeder,  

                 Som du kan forstå, jeg tror (heller) ikke på Gud – men på dig, forstå svadaen som en Tillidserklæring. Du kan ikke, argumentere imod mere fritid, fred og flere træer!  

Tro på dig selv, tænk selv, tænk på dig selv, du kan!  

 … man fristes til, at sige ”du skal” bare for, at få det overstået … 

Tillidserklæring:  Om ledelse. Jeg fik som 24 - årig ansvaret for et Skovdistikt – ikke fordi jeg havde søgt jobbet, men fordi min lærermester, Skovrider Finn Jacobsen * kendte mig.

Jeg vidste, at det var umuligt at klare uden hjælp og søgte den ikke mindst hos mine medarbejdere.  Vi havde købt den dejligste Snøremaskine til juletræer, sprit ny.  

Allerede andendagen, ville arbejdsholdet omkring den, have den bygget om, sådan og sådan skulle den være!

Dagen efter: Maskinen kunne forbedres, alle havde talt om det …

-         tal med Vagn, vores maskinfører om det …

Samme aften, efter arbejdstid var Vagn i telefonen:  

Det ligner ikke dig, ikke at lytte til, hvad vi siger.

Vi har bestemt, at du i morgen klokken syv, kommer ud til os, og argumenterer for, hvorfor! Du ikke vil have den bygget om! 

Jeg var der ti minutter i syv, gutterne mødte altid tidligt.    

5 minutter i syv, var de på vej ned til smeden – ændringerne blev lavet, maskinen forbedret med den succes, som mine folk havde forudset.  

Jeg bestilte den oprindelige grundfarve hos fabrikanten Lühning og fortalte begejstret om forbedringen, han var velkommen til at kopiere for egen og kunders skyld.  

Hvorfor, jeg ikke ville have den bygget om?  Ubevidsthed – jeg ville ikke have ridser i lakken – jeg glemte totalt funktionen, at tage stilling til funktionen og at lytte til dem, der havde bedst forstand.  

Sikken en tillid, de viste mig! De havde ikke lært, at være ligeglade med mig!   

Begrebet skiftende ledelse, at den, der har overblikket/ indsigten/ energien bestemmer – kører vi nu helt bevidst – vi er hinandens støtter og konsulenter.  

Kender du nogen? *